Historien om Dronningborg maskinfabrik.

	N. Kr. Nielsen med medarbejdere foran Dronningborg mølle, hvor det hele startede i 1894.

Historien om Dronningborg Maskinfabrik er et af de gode eventyr i dansk Industri. Hvor fabrikken i dag breder sig på adskillige m², var der for ca. 130 år siden blot en skrøbelig båndsav, en boremaskine, en drejebænk - og en gammel mølle, der leverede kraft til maskinparken via en flosset snor.

    Men der var også N. Kr. Nielsen - en af de mest markante personligheder i dansk landbrugs-mekaniserings historie. Han var født i 1866. Søn af en fattig husmandsfamilie. Vogterdreng som 11-årig. Ligesom Aakjær, Skjoldborg, Carl Nielsen, Ole Olsen. - Den gang skulle man åbenbart starte som vogterdreng, hvis man ville skabe sig en karriere..!

    Efter skolegangen kom N. Kr. Nielsen i lære som tømrer. 24 år gammel finder vi ham som leder af de store byggearbejder i Nørre Sundby, og 1. Marts 1894 grundlagde han den nuværende virksomhed, da han overtog den faldefærdige og urentable mølle i Dronningborg - under gunstige forhold og med en gæld på 3.000 kr.

    N. Kr. Nielsen ville være fabrikant. Han ville fremstille en rensemaskine, der var bedre end nogen anden. Og han havde sine planer klar. Det første år produceredes 22 maskiner, og trods store vanskeligheder i starten viste det sig, at Dronningborg rensemaskinerne var produkter landmændene syntes om. Anbefalingerne gik fra mund til mund, og nye store bygninger skød i vejret.

    I 1913 konstruerede N. Kr. Nielsen det første enkeltrensende tærskeværk, der hurtigt kom til at danne forbillede i branchen, og en dag kom også Dania-kværnene på programmet. Da N. Kr. Nielsen døde i 1938 var grundlaget for den fremtidige storvirksomhed blevet skabt.

    I. Damgård Nielsen, den ene af sønnerne, overtog ledelsen, og en ny stor epoke i virksomheden begyndte. I 1955 løb tærskeværk nr. 60.000 af stabelen - og Dronningborg tegnede sig nu for over 60% af tærskeværkerne i de danske landbrug.

Men samtidig var en endnu mere betydningsfuld produktion under opsejling: En dansk mejetærsker - fremstillet specielt til danske høstforhold. Da den første bugserede Dronningborg blev sendt til afprøvning, troede man simpelthen ikke på de forbavsende fine resultater som prøve-maskinerne opnåede. Det kunne simpelt hen ikke passe, at en mejetærsker kunne yde så meget  »pr. meter skårbredde« - og med så ringe et spild.  Men det passede, og Dronningborg overtog hurtigt den førende position som Dania-tærskeværkerne da havde haft i en årrække.  Og nu gik det slag i slag. I 1958 kom den første selvkørende Dronningborg frem. I 1964 forlod mejetærsker nr. 10.000 det store samlebånd, og siden optog man desuden produktionen af opsamlepresser. 

    I 1966 døde I. Damgård Nielsen. Men allerede i 1964 havde han og hans hustru overdraget den store virksomhed til en selvejende institution, Dronningborg Maskinfabriks Fond. Formålet med Fondens oprettelse var at sikre og konsolidere virksomheden, og hindre fremmed indflydelse, så fabrikken også i fremtiden ville være i stand til at forsyne landmændene med danske maskiner af den bedste kvalitet og til konkurrence-dygtige priser.  Samtidig var der en særlig paragraf i Fondens fundats, hvorefter der kunne ydes støtte til videnskab og forskning inden for landbruget. I 1969 bestod ledelsen af: civilingeniør Erik Jensen, der var administrerende direktør, Ole Damgård Nielsen, der var salgsdirektør Lorenz Petersen, der var økonomidirektør og Niels Vesterheden, der var produktionsdirektør.

De bugserede mejetærskere forsvandt efterhånden i løbet af 1970'erne. Der var kommet adskillige nye selvkørende modeller på markedet, og de havde helt udkonkurreret de bugserede. Mejetærskerne blev større og større. 

I 1973 blev der bygget en ny stor montagehal øst for Dronningborg allé, som følge af medlemskabet af EF (som det hed dengang), havde man store forhåbninger til fremtiden. Hallen stod klar til brug i 1974.

I 1977 kom D 1900, som havde et helt nyt design, som man fortsatte med på D 8000 som kom i 1979. I 1980 introducerede man "den nye generation", 3000/4000 serien og 7000/8000 serien som havde det nye design. D 1900 kom herefter til at hedde D 7000 for at passe ind i det nye program.

I 1984 indgik Dronningborg en aftale med Massey Ferguson om at vi fremover skulle fremstille en del mejetærskere til dem.  Det skulle være vores daværende modelprogram, som skulle leveres i MF-farve, og med MF-transfers. Det var en stor og god handel for Dronningborg, for uden den havde vi næppe overlevet indtil nu.

I 1987 indgik Dronningborg endnu en aftale. Denne gang med Case-IH, som havde lukket ned for deres produktion af mejetærskere i Europa, og nu kun producerede Axial flow maskiner i USA, og så manglede de konventionelle maskiner til det europæiske marked. Valget faldt på Dronningborg mejetærskere, de ville aftage hele vores modelprogram, som skulle leveres i Case- IH farve. Maskinerne blev leveret under navnet: DANIA efterfulgt af modelbetegnelsen f.eks. D 4500.

Til høsten 1987 havde vi den nye D 9000 Jumbo ude på markerne. En revolution - en mejetærsker med computere og tv-skærm. Nu var vi adskillelige år foran konkurrenterne. I 1999 kom lillebroderen D 8900.

I 1991 kom Dronningborg Maskinfabrik, som så mange andre virksomheder indenfor landbrugs-sektoren, i økonomiske vanskeligheder. Det endte med at fabrikken gik i betalingsstandsning.  Alle søgte en løsning, så det hæderkronede firma kunne fortsætte. Ledelse, tillidsmænd (og damer) og de fagforeninger der havde forbindelse til firmaet, satte alle kræfter ind på at redde fabrikken. Det lykkedes ved hjælp af en række investorer, samt at Massey Ferguson købte en stor aktie-anpart, lykkedes det at videreføre det gamle firma. Det betød dog at det var slut med Dronningborg mejetærskere, eller i hvert fald navnet på mejetærskeren. Alt hvad vi fremover fabrikerede, skulle hedde MF. Firmaet skiftede navn til: Dronningborg Industries a/s. Som følge af at Massey- Ferguson havde købt en stor andel af aktierne i Dronningborg Maskinfabrik, opsagde de aftalen om at aftage maskiner fra os. Dog ville de gerne fortsat have leveret vores skærebord til alle deres maskiner.

I 1998 opkøbes MF  af det Amerikanske Landbrugsfirma AGCO, og dermed kommer Dronningborg Industries a/s  ind under amerikansk
         ledelse.

1999: Den første Fendt mejetærsker kører af samlebåndet. Derefter følger det nye design på MF 7200 - serien

2000: Her starter produktionen af de første Deutz-Fahr mejetærskere på Dronningborg Industries a/s. Modellen hedder ECTRON.

2001: MF 7278 CEREA en 8-rysters maskine kører af samlebåndet.
         Produktionen af ECTRON fortsætter. Der produceres også nogle
         enkelte ACTOR 

2002: De første Deutz-Fahr Toplinere  (56xx- serien) forlader samlebåndet. Med denne model har vi nu fået hele produktionen af Deutz
         Fahr mejetærskere til Randers. Produktionen af mejetærskere på fabrikken i Lauingen er slut. Deres mejetærskerlinie laves om til
         kabine-line til traktorerne.

2008: MF mejetærskerne får et facelift: Ny motor - ny kabine og plastafskærmninger med moderne runde former.
         Cerea modelbetegnelsen udgår. De nye maskiner hedder fremover: Centora

2009: En ny mejetærsker er nu udviklet på Dronningborg Maskinfabrik (AGCO). Det er en såkaldt Hybrid mejetærsker, dvs. at der
         forrest ligger en konventionel tærskecylinder - der herefter leder afgrøden over i 2 langsgående rotor-enheder.
         Modellen hedder MF DELTA HYBRID. Den er forsynet med en nyudviklet 7 cylindret SISU dieselmotor med SCR (add-blue) anlæg.
         Den er meget brændstoføkonomisk og miljøvenlig. Motoren yder ca 500 hk inkl. boost.
         Både MF og Fendt HYBRID modellerne blev kåret til "Machine of the Year 2010" på udstillingen Agritechnica.

2010: Dronningborg Maskinfabrik lukker produktionen af mejetærskere d. 9 Juli 2010.
         Produktionen af Centora og Delta maskinerne skal fremover laves på Laverda fabrikken i Breganze i Italien.
         Dette gælder både MF, Fendt og Challenger modellerne.
         Tilbage i Randers forbliver en udviklingsafdeling, serviceafdeling og fabrikation og vedligeholdelse af reservedelskataloger og   
         brugsanvisninger.

Kilde: Oplysningerne fra 1894 - 1969 er fra 75 års - jubilæumsbogen, i let redigeret udgave.

          Oplysningerne fra 1970 - 2010 er fra mine egne notater, og der tages forbehold for unøjagtigheder.

Retur til oversigten: Dronningborg Maskinfabrik

Retur til hovedsiden, hvor der kan forskes i andre fabrikater: Velkommen til Danmarks bedste mejetærskerside.